Musik og band

Musik og band er et af Ollerup Friskoles vigtigste varemærker.

Musik handler om at udtrykke sig og skabe en fælles begejstring, både når man lytter til musik, synger sammen eller optræder for hinanden. Når vi arbejder med musik på skolen, handler det i høj grad om den æstetiske oplevelse at musikken vil os noget, og at den rører od vedkommer os på en særlig måde.

Musik er kommunikation, og i undervisningen oplever både elever og lærere, at samarbejde er centralt. Når man synger og spiller sammen, skabes der grobund for et helt unikt fællesskab.

Musik handler om at være musikalsk skabende, at optræde, at stå frem. Men det giver i lige så høj grad vores elever evnen til at lytte og være nærværende overfor hinanden.

Udover den almindelige musikundervisning tilbyder vi band-undervisning på mindre hold. Hér er der mere tid til at instruere eleverne individuelt. Det betyder, at skolen har 7-8 bandhold, der gerne optræder til diverse arrangementer. Skoleåret afsluttes desuden med 'Band-afslutning', hvor de forskellige bands præsenterer de ting, de har arbejdet med.

På Ollerup Friskole er musikken en vigtig ingrediens i diverse arrangementer, bl.a.:

  • Åben scene - der afholdes 4 gange om året med elever, der optræder
  • Markedsdagen
  • Musicals/ teater
  • Juletræsfest
  • Grundlovsfesten - i år: demokratifestival
  • Bandafslutning
  • Midsommerfesten

 

 

FORÆLDRENE SIGER

"Indtil nu har vi kun oplevet at få en glad og lærelysten datter hjem, der fortæller om positive, interesserede lærere, der forstår at inddrage børnenes virkelighed i det daglige arbejde med fagene, og som tager deres nysgerrighed og interesse alvorligt"

                                                                                                                                                                                         Julie Püschl

Kalender